Om os

Sig goddag til nye vaner i dag!

Vores fornemmeste opgave består i at skabe ro, overblik og overskud hos virksomheder.

Vi er et team af specialister, der har fokus på personlig effektivitet og tidsoptimering i små og store virksomheder. Vores tilgang er baseret på dialog og praktisk implementering. Indholdet tilpasses den enkelte virksomhed, men med omdrejningspunkt i gode vaner i forhold til personlig effektivitet.

I samarbejde med vores kunder , tilbyder vi tilpassede interne og åbne kurserforedrag og personlige rådgivningsforløb.

Vi adskiller os ved, at vi inddrager de e-mail- og kalendersystemer, du allerede bruger i dit job, men som du måske endnu ikke kender det fulde potentiale af.

E-mailsystemer som Outlook, Teams, OneNote og IBM Notes har mange egenskaber, som kan hjælpe dig i hverdagen. Vi viser dig, hvordan du bruger dem, for at få en mere effektiv og bedre planlagt arbejdsdag.

Vores forløb indeholder både teori og praksis, og du kommer hurtigt i gang med at bruge redskaberne. For at skabe den mest effektive kompetenceudvikling og adfærdsændring hos deltagerne, tilbyder vi også opfølgning, når forløbet er afsluttet. Vi oplever, at dette øger værdien af kurset markant!

Vi arbejder geografisk med udgangspunkt fra Herning i Region Midtjylland, men har kunder og samarbejdspartnere i hele Danmark. Vi tilbyder forløb på både dansk og engelsk.

Læs mere om vores datapolitik

Mette Bundgaard

Mette er en dygtig og meget engageret underviser og foredragsholder og har fokus på både mennesker og virksomheder, når det kommer til optimering, personlig effektivitet og planlægning.

Som person er Mette struktureret og effektiv. Hun har altid en plan, og hun overholder den nøje.

Der hvor Mette især adskiller sig fra andre undervisere er, at hun har en helt speciel evne til at forstå andres udfordringer. Hun er ikke bange for at udfordre kursisterne på deres vaner, og hun opnår derfor særdeles gode resultater med at få mennesker til at gøre noget andet, end de plejer.

Sammen med kollegaen Jean Hausgaard-Olesen har hun i 2017 skrevet bogen ”En nemmere hverdag”. Mette er indehaver af Time Consult ApS

Jean Hausgaard

Jean er en passioneret foredragsholder og underviser, og er medforfatter til bogen ”En nemmere hverdag”.

Hendes absolutte force er, at hun virkelig brænder for at skabe en positiv forandring for hendes kursister og vil gøre alt for at motivere dem henimod deres mål.

Hun er effektiv og struktureret. Jean har siden 2004 arbejdet med optimering og implementering af nye arbejdsprocedurer samt undervisning i brugen af diverse IT systemer.

Som underviser er Jean meget optaget af, hvordan man med enkle redskaber kan få skabt en nemmere hverdag – med mere tid, ro og overskud.

Hun har tidligere erhvervserfaring med kundeservice, salg, indkøb, ledelse, projektstyring mm.

En kursist beskriver Jean som: “En underviser der forstår at formidle og finde hver persons niveau. Kan varmt anbefale hende som underviser.”

Se hvad andre siger om os

Mette Hedegaard Pedersen
/ Jørgen Friis Poulsen A/S
Jeg var ikke klar over hvor mange ressourcer jeg egentlig brugte på at huske, men da jeg fik sat tingene rigtigt op, lagt det korrekt i kalenderen og opgaver opdagede jeg hvor mange ressourcer jeg havde brugt på at huske på tingene. Alt bliver husket ”for” mig og jeg har vundet et større overblik og meget tid på ikke hele tiden skal tjekke op på hvornår og/eller hvor langt en opgave er nået, jeg har styr på den!!
Birgitte Stilhoff Müller
/ SIKA Footwear
VED SIMPLE TRIN kan du spare tid, øge effektiviteten og skabe hurtigere resultater i din dagligdag. Vi skal forholde os til enorme mængder af informationer hver dag, men samtidig øge produktiviteten.
Det stiller store krav i dagligdagen og en god start kunne være en forbedring af din E-mail håndtering.
En del AHA oplevelser kom der ud af kurset ved Time Consult – Jean Hausgaard-Olesen – “Vind tid – skab overblik”.
Mogens Kjærsgaard
/ Aunetto A/S
“Jeg synes, at det var et godt kursus og Jean og Mette er gode til at få det forklaret på en brugbar måde. Hvis jeg skal fremhæve noget specifikt, vil jeg sige at få information og hjælp til opsætning af de mange ”smarte” funktioner, som der er i Outlook og som jeg ikke kendte til, har været en kæmpe gevinst for mig. Jeg sparer omkring 50 min. om dagen ved brug af alle disse funktioner”.
Pernille Leth
/ Connect Accessories
“Super fedt kursus! Nu er jeg ny i branchen, og havde ikke den store mailboks at “rede ud i”, men jeg fik mig en masse gode input jeg kan tage med fremover, for at holde overblik og skabe ro i min Outlook”.
KRISTINE LUNDFOLD
/ Direktionsassistent, ID
“Time Consult har afholdt kurset ”Vind tid – Skab overblik” i vores administration. Kurset har styrket en effektiv og kvalitetsbevidst kommunikationen internt på mail”

Den enkelte har fået gode redskaber til at planlægge hverdagen mere effektivt, så der er tid til at fordybe sig i den enkelte opgave, og planlægge sin hverdag, så man er på forkant med opgaverne i stedet for at udføre ”brandslukningsopgaver”